15. - 19. oktober 2018 (skolernes efterårsferie)
Camp Nyborg
Camp leder

Lisbeth Teglbjærg

Lisbeth sørger for aftaler omkring det praktiske herunder aftaler med kunstnere, undervisere og pædagoger. Til dagligt er Lisbeth viceungdomsskoleleder i Nyborg Ungdomsskole.

Crewet på Musikstarter Camp Nyborg

På Musikstarter Camp Nyborg vil du møde en flok glade, dygtige og dedikerede voksne. Nogle er pædagoger, andre musikere og nogle er frivillige hjælpere. Alle bidrager til at gøre din deltagelse på Musikstarter Camp Nyborg sjov, tryg og lærerig.

Alle voksne har børneattest.

Produktionsleder

Morten Kempf

Morten Kempf er underviser i klaver og band i Nyborg Ungdomsskole. Morten har erfaring med bl.a. bigband og jazz og har spillet i flere partybands.

Underviser

Toke Lynggaard

Toke Lynggaard studerer på Musikkonservatoriet, er underviser i guitar og sammenspil i Nyborg Ungdomsskole, og spiller i adskillige bands.

Underviser

Maria Theresa Leth Clante

Maria er sangerinde og sangskriver. Hun har stor erfaring med at optræde live i festbands og duoer samt at skrive originalmusik, og har undervisningserfaring fra sit arbejde som folkeskolevikar i musik.

Underviser

Mads Skov

Mads Skov Hansen underviser i trommer og sammenspil på henholdsvis Svendborg og Odense Musikskole. Han har selv modtaget undervisning på MGK Fyn i 3 år. Mads er aktiv musiker, men skriver og producerer også egne sange i forskellige projekter, og har derudover en del erfaring med studieproduktion, ud…

Underviser

Archi Mahvashi

Archi Mahvashi arbejder til daglig på Ungdomscenteret Rosengård i Odense og er også danseunderviser. Hans baggrund som danser gav ham interessen til at være DJ. Han er den primære DJ til battles på Fyn som Saturday Battle, Xmas Jam, H.C Andersen Dance Battles og Urban Artz Dance battles og Odense H…

Praktisk information

Værd at vide

Musikstarter Camp Nyborg afholdes i et samarbejde mellem ungdomsskolen, biblioteket, musikskolen, slottet og kulturhuset Bastionen i Nyborg Kommune. Samarbejdet kaldes Kulturhåndfæstningen, der i det daglige samarbejder om kulturprojekter i Nyborg Kommune.

Alle deltagere sover i klasseværelser. På skolen er der bad og toilet i forbindelse med gymnastiksalens pige og drenge omklædning. Maden leveres af Madhuset, som laver lækker mad til dig 3 gange om dagen.

Musikstarter camp Nyborg afholdes på Danehofskolen, hvor vi har etableret øvelokale i klasseværelserne. Den afsluttende koncert afholdes på Bastionen, som er byens kulturhus. 
Du kan sagtens begynde at glæde dig til en uge fyldt med musik, hvor du udvikler dig musikalsk og socialt.

Huskeseddel

Dit instrument og alle medfølgende ting (ledninger, plektre, trommestikker, stativer etc.) Skriv gerne navn på .

Soveudstyr og toiletsager (liggeunderlag, hovedpude, sovepose, tandbørste etc. etc.)

Adresse

Danehofskolen

Ringvej 1b

5800 Nyborg