13. - 16. oktober 2020 (skolernes efterårsferie)
Musikstarter Aarhus
Camp leder

NIKOLAJ BOYSEN

Nikolaj er uddannet bassist fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. "Jeg elsker pop/rock musik, hvilket også kommer til udtryk i min undervisning. Som underviser bestræber jeg mig mod alle skal have det sjovt, blive udfordret og opleve fællesskabets ved at spille i band. "

 

Crewet på Musikstarter Camp Aarhus

På Camp Aarhus møder man et dedikeret og super erfarent Musikstarter Crew. Der er højt humør, stærke pædagogiske kræfter og sublime musikundervisere. En broget og god flok der vil gøre deres ypperste for at din uge på Musikstarter Camp Aarhus bliver genial og lækker to the max. 

Projektkoordinator

Tina Gønge

Tina er til daglig projektkoordinator for de bydækkende events for børn og unge i UngiAarhus. På Campen sørger hun for at det bag linjerne spiller og har fokus på at alle trives.

Underviser

Maria Dybbroe

Maria Dybbroe er saxofonist uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus. Hendes primære bands er Cactus og Køs, foruden hun er en del af den pulserende scene for eksperimenterende jazz og fri improvisation, hvor nye musikalske møder også værdsættes højt. Marias store in…

Underviser

Joachim Rahbek Iversen

Joachim Rahbek Iversen er en musiker der besidder mange gode kvaliteter. Som sanger, guitarist, sangskriver og frontmand i bandet Human indtager han scenen og fanger lytteren fra første sekund. Dette tages med i undervisningen, hvor Joachims fokus er på et godt sammenspil og på a…

Underviser og pædagog

Annie Grundtvig

Annie har undervist i musik i folkeskolen i en årrække. Annie spiller percussion, bas, guitar og keyboard, og er vild med alle musikgenre, bare det er god musik. Glæd Jer til at sige hej til Annie.

Underviser

Jonas Bille

Jonas Bille er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorie i Aarhus. Til daglig underviser han i komposition og sangskrivning. Jonas er enormt nærværende i et musiklokale og elsker at eksperimentere med både lyd og tekstunivers.

Underviser

Nikolaj Bugge

Nikolaj Bugge er uddannet cand.musicae med speciale i komposition og sammenspilsledelse. På Musikstarter er det sammenspillet, fællesskabet og magien i øvelokalet, der er i fokus. Til daglig spiller han guitar i en masse bands og hjælper unge musikere med at skabe deres egen mus…

Underviser

Mathias Jæger

Mathias Jæger er pianist og komponist uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium, og aktiv i bands som Bad Birthday, Bagland, Moonbee og Fauna5. Han er bidt af en gal synthesizer og kan ikke få nok af keyboards. Han er nysgerrig, og elsker at gå på opdagelse i musikken, alene el…

Underviser

Stine Drejer

Stine Drejer er sanger, sangskriver og producer og er netop i gang med at færdiggøre sin kandidat i ‘sangskrivning’ på Det Jyske Musikkonservatorium. Foruden at hun er aktiv i egne projekter som ‘Valmai’ og ‘between mermaids and me’, arbejder hun også som producer for andre arti…

Praktisk information

Værd at vide

Vi glæder os i UngiAarhus til igen at byde dig velkommen til nogle fantastiske dage i musikkens tegn. I år siger vi goddag til dig og 59 andre musikglade unge i fede rammer, et stærkt fællesskab, med masser af musik, nye venner og gode oplevelser.

Hvor og hvornår?
Vi afholder Musikstarter Camp Aahus på Sødalskolen fra tirsdag den 13. oktober til fredag den 16. oktober, hvor vi overtager en stor del af skolen og hvert band får tildelt et fast lokale til at øve og sove i.

Hvad får jeg?
Du får fuld forplejning, og du spiser dine måltider sammen med dit band. Stemningen på campen er fantastisk, og alle bidrager med, hvad de kan. På campen får hvert band tilknyttet sin egen underviser, og du kan glæde dig til et superkompetent undervisningshold, hvor du trygt kan regne med at lære en masse - uanset om du er nybegynder eller øvet.

Der er skønne voksne på campen døgnet rundt og du kan altid finde en at tale med.

Sker der mere?
Ja. Vi drager igen i år til byens hotte livespillested Train, hvor vi afvikler en fed afslutningskoncert, som vi livestreamer i bedste coronastil.

Selv om vi er mange, er der en tryg og god stemning på campen. Der står et stærkt team af voksne bag, og du kan altid finde en at tale med, hvis du får brug for det. Både i løbet af dagen eller natten.

Hvad med corona?
Vi følger selvfølgelig de foreskrevne sundsfaglige anbefalinger i denne coronatid. Vi uddeler én mikrofon pr. sanger (du kan eventuelt tage din egen med - med navn). Vi spritter løbende af, og vi lufter godt ud i lokalerne. Du spiser med dit band og sover med dit band. Du skal være symptomfri ved camp start og opfordrer til at du coronatestet.

Vores camp er selvfølgelig fri for stoffer og alkohol! Og vi forventer, at du er med til at gøre det til en supergod oplevelse for alle 😊

*Alle voksne har børneattest og er symptomfri/ coronatestet ved camp start!

Huskeseddel

Du skal medbringe dit eget instrument og alle medfølgende ting for eksempel ledninger, plektre, effektpedaler, trommestikker og stativer. Husk at mærke alle dine genstanden med dit navn, og vær opmærksom på, at det er dine egne forsikringsforhold, der skal dække eventuelle skader og bortkomst.

Det er også en god ide at medbringe: Sovepose, liggeunderlag/madras, hovedpude, toiletsager, håndklæde, skiftetøj, ørepropper – og alt det andet, du vil få brug for.

Adresse

Sødalsskolen
Louisevej 29
8220 Brabrand